Lego

Lego hos altileg.dk

Vi har altid et spændende og bredt udvalg til lave priser. Vi har løbende en masse Lego tilbud, som du finder på vores hjemmeside eller i vores nyhedsbreve. Vi tilbyder et kæmpe sortiment af de populære Lego produkter, også de populære Exclusives æsker. Vi har nogle spændende serier til både drenge og piger i alle aldre. Ud over de spændende æsker med farverige byggeklodser, finder du også mange andre Lego produkter som f.eks. skoletasker, penalhus og Lego Wear tøj hos Altileg.dk På vores hjemmeside har vi valgt at inddele serierne i hver deres kategori for at gøre det nemt at danne sig et overblik.

Køb Lego hos Altileg.dk

Hvilken æske skal dit barn have næste gang ? Klik dig rundt på vores webshop og få et overblik. Uanset hvilken serie og tema du vælger, er du garanteret utrolig mange timers underholdning og sjov, og det bedste er jo, at voksne gerne må lege med! Så find det indre barn frem, sæt jer sammen og byg med de fantastiske byggeklodser.

Når du handler hos altileg.dk sørger vi altid for en hurtigt levering, og vi tilbyder selvfølgelig altid at pakke dine pakker ind for dig både til jul og fødselsdag uden merpris. Vi har tilmed gratis levering på alle pakker, når du handler for mindst 400 kr.

 

Lego

{{amount}}

Lego udfolder børns fantasi og læring igennem leg

De berømte byggeklodser hører stadig til i toppen over det mest populære legetøj i verden, og de er en helt klar favorit hos børnene samt barnlige sjæle. Det er utrolig sjovt at bygge med Lego, og så har de innovative klodser faktisk den effekt, at de stimulerer og udvikler børns kreativitet og systematiske tankegang takket være de utallige sammensætninger, man kan lave med byggeklodserne. Dette afspejler sig også tydeligt ved at Lego Group hele to gange har vundet prisen for årets legetøj.

 

Lego’s filosofi er at børn lære bedst igennem den frie leg og derved udvikler deres fantasi. Denne filosofi passer utrolig godt til deres navn Lego som oprindeligt er en sammentrækning af to ord ”leg” og ”godt” som også på latin betyder ”jeg samler/sammensætter”.
 

Det giver for mange børn en indre ro at sidde og bygge med de farverige klodser, og deres koncentration bliver skærpet, når de skal lære at følge en brugsanvisning. Når først man har åbnet en æske, kan man vælge at bygge den model, som er vist ude på æsken ved at følge en byggevejledning, eller man kan bruge sin fantasi og opfinde sine egne figurer.

Lego åbner op for en helt ny verden af muligheder

Med det spændende sortiment fra den danske succesvirksomhed Lego finder man en helt ny verden af muligheder og eventyr. Med deres mange spændende serier gør Lego det muligt for alle børn at finde et tema, der passer til dem. Legos serie rummer både eventyr og fantasi, som sammen giver en bred ramme for en fantastisk historie og leg.

Den frie leg handler ikke kun om at have en æske med klodser, som du interagere med. For Lego handler det nemlig ikke kun om at hjælpe børn med at udforske deres fantasi, men også om at styrke og udvikle dem motorisk, samt gennem rollelege hvor de kan lære om det gode og det at kunne tale om situationerne bagefter.

De populære Lego byggeklodser henvender sig både til unge og gamle. Man bliver aldrig for gammel til at lege med Lego, og der findes spændende serier til alle aldre. Dublo serien henvender sig til de helt små, hvor Technic og Exclusives æskerne henvender sig til den ældre målgruppe.

Lego’s mest kendte og populære temaer

Gennem tiden har Lego lavet nogle af de vildeste og flotteste byggesæt, heriblandt Eiffeltårnet, Frihedsgudinden, Dødsstjernen fra Star Wars og mange flere. Vi har her valgt at fremhæve nogle af de mest populære temaer.

Star Wars – Baseret på de populære film helt tilbage fra 70’erne og frem til de nye film, samt spin off historier. Star Wars serien åbner op for et godt eventyr ude i det store univers. Her finder du alle de kendte karakterer som Darth Vader, Han solo og R2D2. En helt igennem gennemført historie med en masse action, som ud over en masse sjov med byggeriet, også er med til at lære børn om det gode og onde. Dette er klart en af de bedst sælgende serier til børn fra 6 år.

City – Her vil du opleve en masse fart og tempo med hurtige biler, tog, flyvemaskiner og selvfølgelig de seje politi og røvere, som giver dig mulighed for at relatere til hverdagshistorier, som er lidt mere jordnære. Lego City er anbefalet til børn fra 5 år.

Friends – Nu går der rigtig pigeleg i den. Med den spændende serie løfter vi legen med dukker op til et helt nyt niveau. Lego Friends er en moderne leg med dukker, som handler om 5 veninder, der bor i byen Heartlake og sammen laver alle mulige spændende og hyggelige ting sammen. I serien finder du både butikker, huse og slotte, som går lige ind hos pigerne. Serien er anbefalet til børn fra 5 år.

Ninjago – Nu skal der sniges, klatres og kæmpes med monstre og robotter. I den seje Ninjago serie finder du nogle super seje ninjaer, som ved hjælp af deres teknologiske robotter og seje drager skal kæmpe mod det onde. Med Ninjago serien får du en masse action og spænding. Serien er anbefalet til børn fra 6 år, men nogle af de større æsker anbefales fra 9 år.

Dublo – Serien er tiltænkt de mindre børn i alderen 1½ - 5 år. Her har byggeklodserne fået vokseværk og er lavet større, hvilket gør det lettere for de små fingre og den mindre rutinerede motorik at bygge med. Serien rummer flere temaer som bl.a. bondegårdseventyr, tog og modeller fra den populære Disney film Biler med den kendte stjerne Lynet Mc Queen.

 

Technic – Denne serie er lavet til de lidt større børn og voksne, og den åbner op for en masse tekniske funktioner i Legos spændende univers. Lego Technic er især kendt for deres store biler og lastbiler, som i nogle tilfælde kan drives af en elektrisk motor, som giver funktioner f.eks. en til kran, eller liv til en bil så den kan kører af sig selv. Her bliver man virkelig udfordret med sine kreative evner, og der er vitterligt ingen begrænsninger for, hvad man kan bygge med Lego Technic serien. Serien er anbefalet for børn fra 7 år, dog er flere æsker anbefalet fra 12 år.

 

Exclusives – Dette er serien til de seriøse samlere. Det er typisk kæmpe store æsker med flere tusinde klodser i. Det er normalt store og flotte modeller som Eiffeltårnet, Tower Bridge, Big Ben men også i temaer som Star Wars Millenium Falcon og Pirates of the Caribbean Silent Mary. Disse modeller er utrolig detaljeret, og det normalt ikke nogle, man samler på en aften. Denne serie er anbefalet for unge og voksne fra 12 år.

Mindstorm – Nu bliver det virkerlig spændende når man blander moderne teknologi med klassiske byggeklodser. Lego mindstorm tager legen med lego til et helt nyt niveau. Lego Mindstorm er en mindre robot teknologi der sammen med dine byggeklodser gør det muligt at lave interaktive robotter som kan fjernstyres og programmeres. Dette er virkelig skridtet videre for dem der gerne vil udfordres på teknologien sammen med deres Lego klodser. Disse æsker er anbefalet fra 10år af med hjælp fra voksne.

Historien om Lego

Tilbage i 1932 startede Ole Kirk Kristensen sit firma, som i starten solgte ting som trappestiger og skamler. Selve Lego navnet fandt Ole Kirk Kristensen først på i 1934.

Lego Trælegetøj

I 1935 kom det første produkt fra Lego på gaden, nemlig deres meget kendte and, som var en lille figur lavet i træ på hjul, som man kan trække efter sig. Firmaet producerede de første 12 år kun trævarer, da det lå meget naturligt til Ole Kirk Kristensen fordi han havde en uddannelse som tømmermester.

Hvornår kom den første Legoklods på gaden?

I 1947 købte virksomheden deres første plastik smelteform for at begynde at lave plastik legetøj, men der gik 2 år, altså frem til 1949, før de første legendariske Lego klodser kom på gaden. Den gang var de dog uden de velkendte rør i klodsen. Først i 1958 blev klodsen forbedret med det design vi nu kender i dag med rør i klodsen. Denne klods var starten på Legos første patent som lød på ” Kasseformede elementer med koblingsorganer”, og siden har udviklingen ikke stået stille. Det smarte system med rør i klodserne gjorde dem utrolig stabile, og i dag er Lego så stort et varemærke, at det er kendt over hele verden, og deres udvalg af serier rummer temaer til alle aldre.

Hvorfor vælge Lego til sit barn?

Når man leger med Lego bliver ikke mindre end 24 hjerneceller stimuleret. Lego udfolder fantasien og udvikler barnets kreativitet. Men også områder som barnets finmotorik bliver trænet, når man bygger med klodserne. Dette sker ved sammensætningen af byggeklodserne og ved adskillelse.

 

Mange forskere mener, at det direkte er sundt at bygge med Lego, da de mener at ved at bygge med klodserne, træner man hjernebjælken, som binder de to hjernehalvdele sammen. Men ikke nok med at det er smart og kan være med til at udvikle barnet, så er det vigtigste jo, at det er vildt sjovt og underholdende at bygge med Legoklodser.

Hvor bliver Lego produceret?

Virksomheden er i dag så stor, at den har over 18.000 medarbejdere ansat med kontorer rundt om i hele verden. Selve produktionen af de populære klodser bliver i dag primært lavet i Billund, Tjekkiet, Ungarn, Mexico og Kina. Lego har valgt at investere en del i udvidelse af deres produktion bl.a. i Mexico og Kina, som kommer til at vokse en del frem til år 2022.

Hvordan laves en Legoklods?

Klodserne laves af det plastikmateriale, der kaldes ABS. Fabrikker får leveret plastikken som små stykker granulat, der bliver opvarmet til 232°C, hvorved granulaten smelter og får en softice lignende konsistens. Herefter presses materialet ind gennem en sprøjtestøbemaskine - ind i formen. Formen fungerer på samme måde som en isterningebakke, hvori plastikken hærdes op. Efter nedkøling står man nu med en færdig Legoklods. Efter produktionen gennemgår alle klodser en kontrol. Selvom hver støbeform opererer med en præcision ned til en tusinddel af en millimeter, så kan der stadig være klodser, der ikke lever op til den klemmekraft som der kræves mellem klodserne. De klodser der bliver kasseret undervejs, for ikke at leve op til de høje kvalitetskrav, bliver smeltet om igen og brugt til sorte klodser.

I dag findes der over 3.200 forskellige Legoklodser/elementer i deres sortiment, og der er frem til 2017 produceret over 560 milliarder Legoklodser på deres fabrikker til sammen.

Rengør Legoklodser?

Hos altileg.dk anbefaler vi, at du vasker dine Legoklodser med håndvask med maks. 40 °C varmt vand. Ved højere temperatur kan klodsernes kvalitet blive påvirket. Du kan sagtens tilsætte et mildt opvaskemiddel til vandet, men husk at det er vigtigt efterfølgende at skylle grundigt efter med rent vand. Når de er vasket så lad klodserne lufttørre ved stuetemperatur – brug aldrig en ovn, mikrobølgeovn eller hårtørrer.
 

OBS! Kom aldrig klodserne i vaskemaskinen eller opvaskemaskinen.